Flere af ponyerne kan ses på videoen:
YouTube. Asasara stud - Denmark

SOLGT 1.5.11
Asasara Dáirenn
Asasara Dáirenn 5 års hoppe efter Coosheen Finbarr ud af Nørlunds Mama Mia.
Prisforslag:
Stangmål 143 cm.
Connemarahoppe efter højt præmierede forældre. Dáirenn fik sit første føl i marts 2010 uden problemer og har udvist helt specielle evner som mor; rolig tillidsfuld og godt malkende. Dáirenn er tilredet efteråret 2009 og redet i ud i flok uden problemer. Sommeren 2010 er hun redet i 3 måneder og udviser fine dressurevner. Dáirenne er ikke bedækket i år og sælges eller udlånes mindst 1 år til ridning, mhp deltagelse i stævner.

Asasara Dickens Finnén
Asasara Dickens Finnén 5 års hingst efter Coosheen Finbarr ud af Asmindrupgårds Dicky-Bird.
Prisforslag: Kr. 40.000 incl moms, ejerskifte og evt. kastration. ”Finne” er forsikret for 35.000 i Alm. Brand.
Stangmål 147,1 cm.
Finnén er egen avl og har som sådan været i hænder altid. Finnén er søn af lederhoppen og finder det derfor naturligt, at også han er lederen. Jeg har aldrig oplevet at han skaber ufred eller fysiske konflikter. Han holder ro i sin hingsteflok med, for mennesker, utydelige signaler.
Finnén er tilredet i efteråret 2009 uden problemer og har siden været i ridning i Sverige under klassisk dressur.
Finnén har haft 1 års bedækningstilladelse i 2009 og er i år blevet far til 4 super gode føl.
Finnén har d. 2-3 april været til kåring i Sverige hvor han blev vetarinær godkendt og med 37 point opnåede en godkendelse i klasse 2. Finnén gennemførte løsspringsprøve med pointne 7-7. God ballance og benteknik, lidt usikker taksering, korrigerer godt, springvillig. God samarbejdsvilje og opmærksomhed, tillidsfuld. Finnén udførte gangartsprøve med pointene 888 8 Ren, taktmæssig, afspændt skridt, mere energi kunne ønskes. Taktmæssig, velafbalanseret trav. Rytmisk galop, mere energi kunne ønskes. God fremadsøgning, samarbejdsvillig og med udviklingsmuligheder.Finnén udførte ridbarhedsprøve med pointene 777. Læt at få i balance, mangler energi, sød og lydhør og lytter til sin rytter. Mangler kondition og dermed energi. Sidst udførte han en springtest under rytter med pointene 756 Ikke godt nok forberedt. Lærenem og med udviklingsmuligheder.
Ønsker du ikke kastration bliver han solgt på betingelser, såfremt han senere stilles til kåring og godkendes i klasse 1.

Clew Bay Rock
Clew Bay Rock 4 års vallak efter Kylemore Rocky 1001, ud af Tara 9864.
Prisforslag: Kr. 25.000 incl moms og ejerskifte.
Forventet stangmål 146 cm.
”Rocky” er importeret fra Irland som ½ år gammel. Rocky var lige hentet i bjergene inden jeg købte ham på auktionen i Clifden. Rocky er på baggrund af den oplevelse naturlig skeptisk og bestemt en enmandshest. Han kan strigles, vaskes, beskæres, læsses i trailer og håndteres under forudsætning af, at han er tryg ved den person der forlanger noget nyt af ham. Tilridning vil formodentlig kræve lidt tålmodighed. Rocky vælger sine mennesker og dem han vælger, har han tilgængæld 100 % tillid til og han kan blive en ven for livet for den rette.
Asarara Hector
Asasara Hector. Født Mørk dun den 4. marts 2010 ud af Nørlunds Mama Mia og efter Innellan Kestrel
Prisforslag: Kr. 15.000 incl. Moms, ejerskifte og evt. kastration.
Forventet stangmål: 146-148 cm.
Hector er egen opdræt og har været håndteret, specielt hovpleje, uden problemer siden fødslen. Han er tillidsfuld og kærlig og har aldrig haft en kedelig oplevelse og følger derfor trygt med når man vil kæle ham. Hector har en meget stor bevægelse og bruger sig godt i alle 3 gangarter.